youtube ikon  facebook  ​instagram

Telefon: 86 67 24 00

Tid til haven​

HAVETIPS UGE 26

Af: Marianne Bachmann Andersen​​

Blomster og bier

Rosenvand

​Mange menneskers interesse for bier er rykket helt vildt – vi vil være med til at sikre klodens overlevelse, og det er så positivt. Klimadebatten og plantediversitet er begreber, som selv de mindste børn taler med hinanden om. En tur på en bigård klæder de unge mennesker godt på, for her kan man komme helt tæt på bierne og deres stader. Biavl.dk gør et stort oplysningsarbejde, så vi kan få et mere naturligt forhold til bier – forhåbentlig vil der fremover være færre massedrab af bier, som har slået sig ned i det offentlige rum!

Kunne du tænke dig at besøge en bigård, så kan du finde alle besøgsbigårde på www.biavl.dk.

​​

Bestøvning

​Nektar findes i bunden af mange blomster. Det er biernes brændstof, men også det produkt, som honningen består af. Bierne suger nektaren op i deres særlige honningmave, hvor det tilsættes et enzym og starter spaltningen af nektarens sukkerarter. Resultatet er honning. Selve bestøvningen gavner blomsterne, da biernes krop og vinger flytter pollen, der bestøver blomsten, så der kan dannes frugt.

Vidste du at:

  • En bifamilie består af 60. – 80.000 arbejderbier (hunner) nogle hundrede droner (hanner) og én enkelt dronning?
  • En bifamilie bruger 8 kg honning, hver gang de laver 1 kg honning til biavleren?
  • Hver eneste bi flyver 300.000 km på én liter honning

Bierne er effektive, men når ikke det hele

Billedet herunder viser en række jordbær. En jordbærblomst skal besøges 12 – 15 gange, før de mange blomsteranlæg er bestøvet. Når jordbærrene i havens bede er knortede og hårde, så skyldes det faktisk, at bierne ikke har været grundige nok.

Besøg dit havecenter

Du behøver ikke at være biavler for at sikre bierne i Danmark. De ”tamme” biavlerbier er blot en lille del af de mange flittige bier, som der findes. Du kan være med til at gøre en forskel for den samlede bestand af bier i Danmark, når du planter mange forskellige planter med blomster i din have. Der findes planter, der tiltrækker flere bier, end andre. Du kan få mere at vide om de bivenlige planter, hvis du spørger i dit havecenter.

PS Der er beskrevet omkring 20.000 forskellige biarter på verdensplan, heraf har vi 292 forskellige biarter i Danmark. De 29 arter er humlebier.

Besøg også hjemmesiden www.vildebier.dk​

Studenter springer ud, skolernes sommerferie er skudt i gang, og de travle forældre skal have ordnet de sidste arbejdsopgaver inden deres ferie venter forude. Sommervejret er helt i top, og der svælges i nye kartofler og jordbær med fløde.​

Find nærværet

Langsomt kommer alle ned i et lidt andet tempo. Der skal hygges, og det skal foregå i et så langsomt tempo, at tiden bare får lov at gå. Stå-op tider og putte-tider får lov at skride lidt, for forårets travle tid skifter til sommerens langsomhed.

Vi tænder hurtigt grillen og laver maden sammen. Friske krydderurter er eminente til at sætte ekstra smag, så her får du lige en vejledende liste over hvilke, der er bedst til hvad:

Fiskeretter: Fennikel, alm. og bronze, fransk estragon, salvie, citronverbena, citrontimian, dild

Kødretter - okse: Rosmarin, timian, fransk estragon, laurbær, løvstikke

Kødretter – svin: Salvie, timian, estragon, laurbær, oregano

Kødretter – kylling: Persille, spansk kørvel, timian, oregano

Salaten: Basilikum, dild, fennikel, kommen, koriander, purløg, mynte, persille

Mangler du nogle, så er der lækre krydderurter i dit lokale havecenter.

Kødfri udemad

Tænd et bål og placér et grydestativ over det. Når der er masser af varme, så hæng en gryde op. Når den er godt varm, kan du hælde lidt olie i og stege grøntsagerne brune.

Blegselleri i mindre stykker
Kartofler i mundrette stykker
Gulerødder i skiver
Skalotteløg fint snittet
Hvidløg
Kikærter
Ærter (tilsættes lige inden servering)

Når det hele er brunet af hældes vand og grøntsagsboullion, så det dækkes.

Tilfør blandende krydderurter, salt og peber lige inden servering.

Grill og mad over bål

Åbningstider:

​Mandag: 08:00 - 17:30

Tirsdag: 08:00 - 17:30

Onsdag: 08:00 - 17:30

Torsdag: 08:00 - 17:30

fredag: 08:00 - 17:30


Lørdag: 08:00 - 16.00

søndag : 08.00 - 16.00​

Asmild Plantecenter

Randersvej 76
​Overlund
​​8800 Viborg


​​Telefon: 86 67 24 00

​E-mail: asmild_plantecenter@mail.dk

Mobilepay: 93541

​CVR: 14111441

Asmild Plantecenter
Randersvej 76, Overlund
​8800 Viborg

Telefon: 86 67 24 00
E-mail: asmild_plantecenter@mail.dk

CVR: 14111441