facebook-ikon​  youtube-ikon  instagram-ikon

facebook-ikon​  youtube-ikon  instagram-ikon

​Aktuelt -årstidens gode råd

​Tid til haven

Havetips uge 12

Af: Marianne Bachmann Andersen

Find knoldene frem

Tanken om den ene overdådige buket afløst af endnu en buket med de skønne georginer øger motivationen til at slæbe de gemte kasser med overvintrede knolde frem fra gemmerne. En lang vinter under frostfrie forhold kan allerede nu få ende, og knoldene vil hurtigt vækkes, hvis de får lys og fugtig jord.

​Fik ikke gravet dem op

Det er langt fra alle, som når at få gravet bedet med de afblomstrede georgineknolde op i efteråret. Nogen bor måske i så lune egne, at de blot lader naturen gå sin gang – og glæder sig over de sorter, som nemt kan stå ude selvom det fryser lidt indimellem. Sådan vil der nok være flere, der i år vil opdage, at knoldene i jorden slet ikke har taget skade.

Langsom starter

Georginer er langsomme i optrækket om foråret. Har du selv overvintret knolde, eller er du i havecentret eller planteskolen for at købe dem, der ligger i poser, så kan du faktisk godt drive dem frem i dit drivhus eller udestue. Georginers tilvækst stiger i takt med stigende temperatur. Står de køligt i drivhuset, vil de stille og roligt danne nye skud – driver du dem ved stuetemperatur, vil de nye skud blive lange og ranglede. Vi anbefaler at du driver dem langsomt frem ved lavere temperaturer.

Fugtighed

Samtidig med at knolden danner nye grønne skud, så vækkes den del af knolden, som skal sørge for vand og næring også. Det er derfor vigtigt at du i denne drivningsproces sørger for at der er godt med fugtig jord omkring knoldene. Det bedste resultat fås nok, hvis du potter hver knold i en potte, men en kasse med spagnum i bunden kan også gøre det.

Vent med at plante ud

Du kan ikke sætte georgineknoldene ud i din havejord allerede nu. De vil tage skade af den nattefrost, som helt sikkert vil komme flere gange, inden det for alvor er rigtigt forår. Det bedste er at vente til midten af maj måned, hvor vi næsten kan være sikre på, at der ikke kommer frost om natten. Du kan også ”vove” at plante ud i sidste halvdel af april – så skal du blot sørge for, at de fine skud kan dækkes med beskyttende fiberdug, hvis der varsles nattefrost.

Må roserne beskæres

Er du en lykkelige haveejer med roser, så bør du hvert år beskære planterne, så de fortsat er fantastiske at se på. Et af de mest almindelige spørgsmål om beskæring handler om det rigtige tidspunkt at beskære roser på.

Beskær altid om foråret

Der findes masser af information om, hvordan man lige gør det der med rosenbeskæringen. Der findes også vejledning i at roserne skal beskæres om efteråret. Det er mest forkert – men også lidt rigtigt. Mange af vores roser fortsætter nemlig deres blomstring helt hen i december måned, og derfor må du meget gerne klippe den yderste del af rosenbusken – den med de visne blomster – af om efteråret. Rosenblomsterne bliver nemlig meget let angrebet af gråskimmel, som i løbet af vinteren kan bevæge sig ned i rosens grene og derved forvolde skade.

Hovedbeskæringen skal ske om foråret. Nu kan det så næsten gå galt igen, for hvornår er det så forår? I år var det jo forår i februar måned. Vi har ikke to ens vintre, og vi ved ikke hvordan vejret arter sig, så derfor skal man holde fast i den regel, der siger: Når forsytiabusken blomstrer skal du beskære dine roser

De fleste år vil forsytiabusken først springe ud omkring det tidspunkt, hvor dronningen har fødselsdag (16. april), men i år er dette tidspunkt rykket frem til sidste halvdel af marts. Lige nu kan vi nyde de lysende gule blomster på forsytiabusken, og mange af sideknopperne på rosenbuskene er også sprunget ud – gå derfor blot i gang med saks og rosenhandsker nu.

Gødning

Slut af med at tildele dine roser en god rosenjord og rosengødning. Nu har du givet roserne den bedste forårskur og -start.

​FACEBOOK statements eller små hurtige beskeder

# Nu kan du med fordel tildele gødning til havens græsplæne. Brug en naturgødning – så svides planterne ikke

# Sydfrugter som fersken, nektarin og abrikos blomstrer i drivhuset og på lune voksesteder. Hvis du vil sikre dig, at de bliver bestøvet, så skal du flytte pollen fra den ene blomst til den anden med en lille pensel

# Hold øje med sneglene! Den kraftige nedbør har lokket dem ud af deres skjul, og de er særligt vilde med rabarber og de små skud fra mange af stauderne

# Det er perfekt plantevejr til de barrodede planter. Har du planer om at plante ny hæk, så er det oplagt lige nu

# Påskeliljerne er flere steder sprunget ud, og vi kan de næste uger glæde os over de mange flotte blomster. Du kan også skære dem ind i vasen. Undlad at sætte andre blomster/grene i vasen – påskeliljerne udskiller et stof, som andre planter ikke bryder sig om

# Topdres jorden omkring dine roser med en god jordforbedring eller brug rosenjord. Vær varsom med at hente kompost på genbrugsstationen, hvor der ofte er meget ukrudt i

# I år er der ikke visne grene på sommerfuglebuskene, men ønsker du kompakte buske, så skal du nu klippe de lange skud fra sidste år, så der kun er 2 – 4 bladknopper tilbage

# Det lune forårsvejr kalder på kaffe på terrassen. Havemøblerne skal findes frem. Måske skal de have en tur med lidt maling, træbehandling eller blot renses af

# Husk at passe de forspirede planter i vindueskarmen. De skal holdes fugtige, og har du dækket dem med plast, så skal plasten af når de er spiret

# Nyd de mange fine primula som allerede nu er fremme med blomster. Der er mange flere på vej, og har du ikke allerede tidligtblomstrende primula i haven, så må du se at få plantet nogle! 

Har du spørgsmål eller
​ønsker du at høre nærmere?

Find vores kontaktoplysninger herunder.

Asmild Plantecenter 

Randersvej 76, Overlund, 8800 Viborg

Klik her for rutevejledning

CVR: 4418 0480

Kontakt os

Telefon: 86 67 24 00

E-mail: asmildplantecenter@mail.dk

Mobilepay: 168761

Åbningstider

Mandag - fredag: 08.00 - 17.30

Lørdag: 08.00 - 16.00

Søndag og helligdage: 08.00 - 16.00